Nye indlæg

 

opkast

  • Når man giver sig fuldt ud.
    04-09-2014
    Jeg har altid været god til at presse mig selv, og nogen gange lidt mere end hvad godt er. Sidste gang den fik lidt for meget, var til 5. afd. af Dustcup.   Havde kørt et rigtig godt løb og lå godt med i top 10. Hen mod slutningen af løbet, hvor jeg køre alene, henter jeg en anden kører som hægter sig på mit hjul. Jeg kan ikke rigtig slippe af med ham, da der er mange omgangskører som vi skal forbi på et meget smalt spor.Sidste 1-1½km mod mål er grusvej og det bliver en lang lang kamp, hvor jeg giver alt hvad jeg har hele vejen. Vi kommer i mål under 1 min inden målet lukker og skal derfor ud på en omgang mere. Det ser vi dog først da andre i målområdet gør os opmærksomme på det. Men for mig er det for sent, for jeg er i gang med en ikke så rar opkastning. Det er ikke nyt for mig at dette sker og nu har jeg undersøgt hvorfor man brækker sig efter hårdt arbejde. Det skyldes ophobning af mælkesyre. Når du presser dig selv max. skal du bruge mere energi, end kroppen kan danne med ilt (aerob) forbrænding. Når det sker, vil kroppen begynde at lave energi uden ilt (anaerob). Og så kommer det vi kender som mælkesyre, og denne mælkesyre vil ophobe sig i kroppen, indtil du sætter intensiteten ned igen. Mælkesyre er, (sjovt nok) en syre, og når denne

 
Jakob Weensgaard - En MTB kører | 4400 Kalundborg - Danmark